Viden

GirlTalk

Artikler

At give slip og lade relationen komme før opdragelse

Få gode råd til, hvordan man som forælder håndterer sin frygt for, at der skal ske ens barn noget, og hvordan man arbejder på relationen til sin teenager

Jeg skal ud med Isabella og Ask i aften, brøler hun ude fra entreen. Døren smækker og jeg kan høre hende smide sine sko og jakke på gulvet. I næste nu kommer hun til syne i døråbningen, hun styrer direkte mod køkkenet, hvor hun smører en leverpostejmad og lader posen med brød stå åben og leverpostejen fremme.

Jeg burde sige noget, men der er en krig der skal kæmpes, der er vigtigere end tørt rugbrød og fordærvet leverpostej.

Jeg er ikke meget for at du skal ud med de to! Siger jeg. Hvad snakker du om, udbryder hun på den dér forurettede måde, som kun teenagere kan præstere. Jeg synes bare, at hver gang du er sammen med de to, så sker der et eller andet åndssvagt. Det er sku da bare fordi du ikke kender dem! Himler hun med øjnene. De er gode nok! Siger hun, slet ikke klar over hvilket dilemma hun sætter mig i.

 

Små børn små problemer, store børn store problemer

Åh, man længes tilbage, hvor det mest sindsoprivende på en dag var et skrabet knæ. Hun var så nem engang. Hun var ikke altid enig, men alligevel var mine ord lov. Nu er hun 16 og har sine egne meninger om alting. ALTING skal diskuteres og jeg bliver træt, for kan hun da ikke bare forstå, at jeg selv har været ung engang, og den eneste grund til at jeg nej, er at jeg faktisk ved bedre end hun?

Men gør jeg nu også det? eller er det mest bare min frygt for at der skal ske mit barn noget, der taler? Jeg tror ofte det er det sidste.

Skal jeg ignorere min frygt og give efter og lade hende være sammen med sine nye venner? Eller skal jeg holde fast? Jeg ved at sandsynligheden for at hun gør som det passer hende er stor. Sådan har det været længe. Hun er teenager med teenager på. En lidt større mundfuld end de fleste, med en evne til at tiltrække sig ligesindede. Det er som at se et trafikuheld i slowmotion og jeg føler mig magtesløs.

 

Kan du lytte uden at dømme?

Da jeg ikke ønsker at situationen skal ende ud i en magtkamp, beder jeg hende hjælpe mig med at blive lidt mere tryg i situationen. Hun siger at de er gode nok, men at jeg bare ikke kender dem, så jeg beder hende fortælle mig lidt om dem og om hvad de typisk laver, når de er sammen. Men den samtale fungerer kun, hvis jeg lytter uden at dømme. Nogle gange synes hun jeg stiller nogle dumme spørgsmål, og jeg forklarer, at for hende er de dumme, men for mig der ikke kender svaret endnu, giver det god mening og jeg er glad for at hun kan mane mine bekymringer i jorden med sine svar.

Jeg vælger at lade hende tage afsted efter en samtale, hvor vi laver nogle aftaler, som jeg føler mig tryg i. F.eks. vil jeg have at hun ringer og fortæller, hvis hun tager et andet sted hen, end hvor vi har aftalt. Vi aftaler et tidspunkt hun skal være hjemme og at hun ringer til mig inden hun tager afsted.

Som vores børn bliver ældre, bliver vi nødt til at indse og acceptere at relationen ændrer sig. Faktisk bliver relationen vigtigere end opdragelsen. Ikke at forstå som, at vi ikke skal sætte rammer og grænser, DET SKAL VI, men vi kan ikke længere sige hop og så spørger de hvor højt. Nej, de vil med garanti spørge i den mest dorske tone… ‘hvorfor?’ Og er det ikke også rimeligt, at de skal have et svar? For følger der ikke med det svar en samtale, der sætter dem i stand til at se situationen i en helhed, i stedet for gennem deres teenagerøjne, hvor alle beslutninger beror på, om udfaldet er forbundet med fordele uden for meget arbejde... og nydelse. Og vi forældre bliver også klogere på, hvad der foregår derinde bag indelukket. Og nogle gange følger der med den viden også en større ro i maven, når nu de skal ud og prøve deres vinger af. Og det skal de!

Og når nu de skal ud i den store verden, er det så vigtigt at vores relation kommer før opdragelse, så de har tillid til, at de kan komme til os, når det hele brænder på. At de ikke bliver mødt med enten forbud eller ‘hvad sagde jeg!’, men med rum for samtale. At de bliver lyttet til og rummet med deres frustrationer, sorger og svære oplevelser.

 

Gode råd til give slip:

1. Som vores unge piger bliver ældre, er samtale guld. Sørg for at skabe rum for samtalen om både stort og småt. Det er ikke alle samtaler der egner sig lige godt til at tage over middagsbordet, nogle gange glider samtalen bedre, når vi er i bevægelse og ikke behøver at kigge hinanden i øjnene. Gåture ved stranden eller i skoven virker altid for os.

2. Italesæt dine bekymringer og lyt til hendes svar uden at dømme. Dine opdragelsesdage er talte og i stedet står nu muligheden for en relation, hvor man kan ytre sig og lytte, og komme med gode råd, når man bliver bedt om det.

3. Acceptér at du ikke altid er den din datter har lyst til at betro sig til. Sørg for at hun ved hvor hun kan gå hen. Nogle gange er bedsteforældre, fastre/mostre eller nære venner af familien præcis det der skal til. For andre er der brug for endnu større afstand og her er det godt med telefonnummeret til praktiserende læge og div. hjælpelinjer f.eks. Girltalk.dk. Det vigtige er ikke hvem hun får hjælp af, men at hun kan få hjælp, hvis hun har det svært.

4. Hav tillid til at din datter er godt opdraget. Det er trods alt dig, der har opdraget hende.

Du kan ikke beskytte din datter mod al ondskab i verden, men du kan være der, når hun falder.

Læs også svaret i brevkassen på spørgsmålet ”Hun hænger ud med de forkerte”. 

 

Har du spørgsmål eller vil du gerne drøfte dine overvejelser omkring din teenagedatter, så ring til rådgivningstelefonen på 44 11 04 13 onsdag kl. 10-12 eller torsdag 18-20.

Mere Viden

Vi giver dig nyeste viden, tips og sparring til livet med en teenagedatter her.


Filtre
Filter viden

Vil du vide mere om:

  • Forældrerollen
  • Familierelationer
  • Psykisk sundhed
  • Venskaber
  • Selvværd
  • Trivsel
  • Pubertet
  • Skole
  • Andet

Se, lyt eller læs:

  • Video
  • Blogindlæg
  • Podcast
Vis flere filtre Vis færre filtre
3 Resultater